søndag den 12. december 2010

Halloween sko og en masse diesel black gold info

Slut prut var det med 9 par lilla sko og her kommer så mit eneste par orange sko.
Jeg beklager jeg har været lidt fraværende de sidste par dage, men træning, julehygge med kæresten og fødselsdagshygge med svigerfamilien faldt lige sammen og så blev der desværre ikke tid til bloggen.

Men nu er jeg klar parat til at blogge om disse lakstiletter fra Bianco. Stiletterne er vis 3 år gamle faktisk. Og den kvikke læser vil opdage, at jeg også ejer disse lækre lakstiletter i kobalt blå :) Så afsløret var jeg; orange er én af de 3 farver jeg ejer denne model i foruden kobalt blå... Men endnu en farve findes disse stiletter altså fortsat i, i min skofamilie ;)
Og farven er jo orange ... og jeg er nok ikke den person, som omtaler farven orange aller pænest fra tid til anden. Men det er altså fordi jeg synes den er lidt spøjs og sådan lidt mærkelig og sjældent god. Alligevel har der faktisk sneget sig både en orange bluse og en orange kjole ind i mit skab. Begge dele er jeg egentlig temmelig glad... Hmm meeen min grundregel må nu alligevel være; Hold jer fra orange! det går sjældent godt ;)
Men hvorfor (tænker I så nok) har jeg så købt et par orange stilettoes... Jo det var jo fordi jeg stod og manglede dem. Jeg skulle til Halloween fest på Buddy Holly med den skønne Simone. Og skal Halloween fejres så skal man da gøre et eller andet ;) men heks eller goth var jeg nu ikke parat til at klæde mig ud som. Så det blev sort kjole og græskar farvede sko ;) og det fungerede jo egentlig meget godt :)
Siden - må jeg nok indrømme, er skoene ikke rigtig blevet brugt... Måske man skulle overveje at sælge skidtet? jeg tænker lige over det ;)

Så må jeg vis også hellere komme med Mit urealistiske julegaveønske for denne gang også :)
Dagens urealistiske julegaveønske er fra Diesels high end mærke Diesel Black Gold. Den nye kollektion er helt sikkert et kig værd og er desuden designet af nye chef designer Sophia Kokosalaki. Renzo Russo grundlagde i 2008 Diesel Black Gold med stor succes. Men med et high end mærke følger en high end desginer, og ikke bare et design team - tænk dig nu om Renzo Russo! Heldigvis kom han på bedre tanker og har nu indledt samarbejde med Sophia Kokosalaki. Sophia Kokosalaki er fortsat en lidt ung designer men bestemt ikke uerfaren eller ukendt. Mange celebrities som f.eks. Kate Hudson og Sarah Jessica Parker er vilde med hendes designs. For uden at designe Diesel Black Gold designer Sophia Kokosalaki nemlig også sit eget mærke opkaldt efter hende selv. Og det er da nok heller ikke helt tilfældigt, at det blev Sophia Kokosalaki som Renzo Russo valgte. Tidligere har Only The Brave gruppen nemlig eget og supportet Sophia Kokosalaki mærket - men nu står hun på egne ben og har købt det tilbage af Diesel gruppen. Personligt er jeg helt vild med hendes nye og første kollektion for Diesel Black Gold - den er fed, rocket og en smule romantisk! kunne det blive bedre? det tror jeg næppe :) Buksedragten her koster ca. 1789 kr. og er jo fantastisk til stiletter og en blazer.. Jeg tror faktisk jeg vil spare op til denne :) det er jo også en rimlig pris, for et High End mærke ;) .. So long for now :) nu vil jeg trække mig tilbage og bare glæde mig i stilhed, til Sophia Kokosalakis næste kollektion for Diesel Black Gold rammer online storen!

2 kommentarer:

  1. Jeg ved dette indlæg er rimelig gammelt, men ville høre hvad str. dine orange stilletter er i og hvad du skal have for dem! kristinaborg94@hotmail.com

    SvarSlet
  2. Hej Kristina. Sender dig lige en mail :) Mvh Lise

    SvarSlet