Ny skobutik i Ryesgade: Posh Shoes |
Som den opmærksomme shopper nok har opdaget, er der sket ting og sager i Ryesgade 9 - Hvor der før lå en Bianco butik, er der nu åbnet en ny og spændende skobutik, med de lækreste mærker og de fedeste varer! I am pretty excited about it!
14. september åbnede Michael Brok Posh Shoes i gågaden, i Århus. Her finder du lækre mærker som Billi Bi, UGG, Ca'Shott, Nome, Wonders, Tommy Hilfiger og mange flere. Herudover importerer Posh Shoes selv sko og støvler, for at give dig den bedste pris.
Forkæl dig selv, med et besøg i Posh Shoes. Hvor Bianco før lå, ligger nu en nyrenoveret fantastisk skobutik med masser af kant. Butiksindehaver Michael finder du i butikken sammen med hans smukke butikschef Lotte Ryom og søde elev Anita som er klar parat til at give dig en kanon service - herudover 5 assistanser. Et lille team som er klar til at dele ud af deres sko erfaring og ikke mindst shoelove!
Michael Brok, indehaveren af Posh Shoes |
Tirsdag 11/10-11 mødtes jeg med Michael Brok til en lille snak om hans nye spændende butik. Hvis du forresten tænker, at du har hørt navnet før, er du ikke helt galt på den - Michael er nemlig også medejer af en anden fantastisk skobutik her i Århus: Blondie & Buster.
Interviewet får I her:
Michael, I åbnede 14/09, hvordan går det indtil videre? Har kunderne taget godt imod jer?
Vi synes indtil videre, at det går rigtig fint - dette kunne godt gå lidt stærkere. Men vi er blevet modtaget rigtig rigtig godt, meget positivt. Kunderne synes det er dejligt, at man har fået en ny skobutik, specielt med nogle af de varer fra Billi Bi, Wonders, Ca'Shott og Fly - at vi ligesom har samlet det lidt, i én skobutik, i stedet for, at man skal rende rundt til fem små skobutikker nede i volden, her kan man måske også se et lidt større udvalg, end man typisk kan nede i volden. Så alt i alt utrolig positivt.
Butikchef Lottes yndlings vare lige pt. Vagabond støvle til 799,- |
Vi har valgt det, fordi vi synes der var et behov. Vi synes, vi kan servicere den kunde mellem 20 og 45 år - her synes vi der har været et hul, specielt i Århus, hvor man også tør, inden for de enkelte mærker, at være smartere end man er i de mere traditionelle skobutikker samt nede i volden. Vi prøver, at give det en lidt anden vinkel, end man tidligere har set.
Hvorfor har butikken fået navnet Posh Shoes?
Posh Shoes på engelsk betyder jo smart sko, men det er nok lidt et tilfælde. Dog hænger det jo egentlig meget godt sammen med, at vi gerne vil, inden for de enkelte segmenter,prøve at være det smarteste inden for de enkelte mærker - så vi synes egentlig, at det harmonerer meget godt på den måde.
Butiksindehaver Michaels yndlingssko lige pt. Tommy Hilfiger Boot til 1299,- |
Man kan forvente sig, at man får en god service, en super rådgivning, nogle super søde piger samt fede varer og et stort udvalg.
Hvad lægger I vægt på, her hos Posh Shoes, når I bestiller varer hjem?
Vi lægger vægt på selve trenden, men i særdeleshed specielt vægt på det med kvaliteten og pasformen - og det gør altså også, at nogle af de mærkevarer vi har valgt gør, at vi ved, vi kan stå inde for pasformen. Dermed ikke sagt, at vi er gået lidt på kompromis med at have lidt festsko, som er plastisk-fantastisk - som man måske godt kunne have ønsket sig var skind i stedet for, men det har jo noget med prisen at gøre, at festsko helst ikke må koste ret meget over 300 - 400 kr.
Min personlige favorit hos Posh shoes pt. Ca'Shott støvle til 1099,- |
Jeg vil beskrive det som forholdsvis bredt, ikke sådan nødvendigvis dybt, men forholdsvis bredt inden for de enkelte mærker, hvor vi prøver på, at vise sådan både og den brede kant fra de enkelte leverandører. Vi prøver f.eks. at vise ved Angulus og andre, at de kan altså andre ting, end de der normaltvis fodformede ting, så kan de også godt være smarte alle sammen, men det tør man ikke rigtig vise, hvis man hedder Holst eller Skoringen eller nogle af de andre - så er man lidt bange for, at prøve og vise nogle af de sjove ting og sjove farver, ikke fordi der så mange sjove farver til et efterår, men ihvertfald til et forår, ik'?
Hvilke tendenser har I valgt at satse på her til efteråret?
Specielt korte støvletter, med små skorstenshæle, små plateauer foran, små bikerstøvler som der er et rigtig bredt udsnit af, både fra Ca'Shott men også en lille smule fra Billi Bi - men det er sådan noget hovedvægten på de to linjer.
UGG støvler hos Posh Shoes |
Ved vinterstøvlerne har vi satset på nogle enkelte mærker som Ca'Shott, hvor man har gjort meget ud af at selve foeret er uldfoer - altså naturmateriale og ikke syntet. Vi synes selv vi har rimelig meget med foer og så har vi også den originale UGG støvle, hvis det skulle friste nogen.
Hvad synes DU er rigtig fedt lige nu, med hensyn til efterårsmoden?
Det synes jeg jo det hele er, et eller andet sted. Men noget af det, jeg synes er rigtig fedt ved efterårsmoden, er det med de chunky hæle, om vi så lige er en postgang for hurtigt ude, det kan jeg ikke svare på, men jeg synes det er rigtig fedt!
En af Posh Shoes' egen importeret vinterstøvler til 699,- |
Jeg synes f.eks. nogle af de ting, som vi selv har taget hjem nu, af egen import, til 699 - 799,- der synes jeg faktisk, det er et rigtig godt køb. Selv om 1000 kr. for et par vinterstøvler fra Billi Bi eller Ca'Shott er jo egentlig ikke er dyrt - men jeg synes hvis man sådan skal se på et godt køb, hvor man får en fornuftig kvalitet, godt nok med 'Peter Plys'-foer, så synes jeg det er noget af det, af vores egen import til 699,- og 799,-.
Kan du sige lidt om jeres egen import?
Vores egen import er selvfølgelig med hovedvægten på, at vi giver den enkelte forbruger en bedre pris, så det ikke skal gå igennem et ekstra led, det betyder at vi får noget ekstra ud af det, men det gør kunden også - kunden får en bedre pris og en bedre kvalitet. Det vil sige begge parter får noget ud af det. Det er primært hentet i Italien og Portugal - Så det er Europa-produktion.
Afslutningsvis, er der noget du gerne vil tilføje?
Ikke andet end, at hende jeg blev interviewet af, hun er super sød!
Så hvis du ikke har været forbi Posh Shoes endnu, så er det med at komme afsted! De har et bredt udvalg i alle prisklasser - så der er helt sikkert også noget for dig... Der er ihvertfald en masse for mig!
Inden jeg slutter, får I lige lidt billeder fra Posh Shoes her :) ... GOD WEEKEND!
Stiletter fra Blink hos Posh Shoes |
Støvler fra Fly London hos Posh Shoes |
Støvler fra UGG hos Posh Shoes |
Smukke Butikschef Lotte hjælper kunderne |
Posh Shoes har et rimelig stort udvalg af sko og støvler i både str. 35 og str. 42 |
Stiletter fra Billi Bi til 999,- |
Hejsa. Ved du hvilket mærke de grå ankelstøvler er fra (på det sidste billede, anden øverste hylde)
SvarSletKh Stine
Hej Stine. Undskyld det sene svar!!! Støvlerne er fra Angulus.
SvarSletMvh Lise
hej.
SvarSlethvordan finder jeg tlf nr til jeres butikker i andre byer??
hvilke byer har i butikker?
mvh
Hej. Posh Shoes ligger kun i Århus. Én butik i Ryesgade (gågaden) og én butik i Bruuns Galleri.
SvarSletTelefonnumre får du her:
Posh Shoes Ryesgade: 86 24 58 54
Posh Shoes Bruuns Galleri: 86 24 54 00
Mvh Lise
Det er meget god kvalitet
SvarSletDet er meget god kvalitet, jeg køber altid min sko i Posh Shoes
SvarSletHar i dag oplevet super dårlig service i Posh Shoes i Århus :-(
SvarSletHej, forhandler du Ca'shott sandaler ?
SvarSlet