Butiksindehaveren af Blondie & Buster - Kirsten Brok |
Indehaveren hedder Kirsten Brok, og ved en ting eller to om sko og skomode - hun har nemlig været i skobranchen i over 30 år. Nu har hun endelig besluttet sig for, at forkæle os kunder med det lækreste udvalg af sko og støvler i sin egen butik - læs med her, for at høre; hvad hun selv har at sige, om hendes nye butik og skomoden lige nu.
Kirsten, hvorfor besluttede du dig for, at åbne Blondie & Buster?
Det gjorde jeg fordi, jeg synes vi manglede en skobutik i Århus der har nogle fede varer samt god betjening.
Hvilken grobund og erfaring har du for at åbne en skobutik?
Jeg har jo været i skobranchen i mange år, i de sidste 36 år faktisk.
Hvorfor skulle det så være noget nyt nu?
Det skulle det fordi, jeg synes jeg trængte til en ny udfordring og så synes jeg, at det kunne været fedt, selv at gå ud og vælge skoene til mine kunder.
Hvad er dine ambitioner for Blondie & Buster?
Mine ambitioner for Blondie & Buster er, at give kunderne nogle sko af god kvalitet, som er trendy og som bare er rigtig rigtig gode at gå i - Nogle sko, som man kan have på hele dagen.
Hvad har I valgt at satse på her hos Blondie & Buster, i henhold til brands?
Vi har valgt at satse meget på Billi Bi, Ca'Shott, Shoe Biz, Hilfiger, Nome og Wonders.
Kirstens favorit i butikken lige nu er denne fede støvle fra Wonders til 1199,- |
Hvorfor har I valgt at satse på præcis disse mærker?
Det har vi fordi det er nogle mærker som er fremme i skoene - så at sige ;) derudover er det altså nogle sko som sidder rigtig godt, lavet af skind og med skindfoer. Det er nogle firmaer som har fingeren på pulsen i henhold til hvad der sker i Europa og det betyder meget for os her hos Blondie & Buster.
Hvilke krav stiller I til jeres leverandører, hvad lægger I vægt på når I køber ind?
Vi lægger først og fremmest vægt på, at det er en god kvalitet! og at pasformen desuden er i orden. Men selvfølgelig betyder det også meget for os, at det er en fed sko og at der er tænkt på detaljerne med hensyn til hæl osv.
Hvad tror I på i forhold til efterårets tendenser?
Til efteråret tror vi rigtig meget på støvler, korte støvler! Og selvfølgelig også lidt lange støvler. Vi tror også på sko med chunky hæle, men selvfølgelig tror vi også stadig på det klassiske...
Hvad kan kunderne kan forvente sig her i Blondie & Buster? Både i forhold til varer men også i forhold til service?
Vi skulle ihvertfald gerne ligge førende på service, vi tager godt imod vores kunder og vi vil gerne behandle dem rigtig godt, så de har lyst til at komme igen - også fordi de har fået en sko de kan bruge, hver dag!
Min favorit hos Blondie & Buster lige nu er denne fede stilet fra Blink til små 449,- |
Det er for alle! Unge såvel som gamle :)
Hvordan vil du beskrive jeres vareudvalg, hvad præger det?
Lige nu er vareudvalget meget præget af bikermoden - der er mange snørrestøvler, men der er bestemt også mange sko såvel som støvler med chunky hæle lige nu. Lige nu har vi desuden også meget med foer, hvor det er rigtigt uldfoer, så fødderne kan ånde!
Hvad synes du selv er rigtig fedt lige nu?
Jeg synes bestemt at bikermoden er rigtig fedt og lige sådan med de korte støvler
Afslutningsvis, er der noget du gerne vil fortælle kunderne?
Ja, jeg har lige været hos Vagabond og bestilt forårsvarer og det kan kunderne godt glæde sig til! Det er nogle lækre varer!
Inden jeg slutter for denne gang, vil jeg gerne takke Kirsten fordi hun stillede op til interview. Derudover vil jeg gerne lige dele lidt billeder med jer :) Husk I kan læse om åbningen af Blondie & Buster her.
Find Blondie & Buster på Maren Smeds Gyde 5 |
Et til billede af indehaver Kirstens favorit hos Blondie & Buster lige nu. Wonders støvle til 1199,- Jeg er også ret solgt til denne! |
Endnu et billede af min favorit hos Blondie & Buster. Blink stilet til 449,- |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar