torsdag den 22. september 2011

A splendid mix of color

Hello my Lovelys :) ... Hmm, selv om jeg mener, at både rødt og blåt klæder mig rimlig godt, så er jeg nok mest til blå - det er altid yndigt til os blondiner :) og derfor ærger det mig da også lidt, at vi nu skal have en rød regering - MEN demokratiet har talt! og nu bliver det spændende at se, hvad rød blok finder på :) Men som nævnt så mange gange før: Dette er bestemt ikke en politisk blog, og derfor skal vi heller ikke tale mere om det! I stedet vil jeg snakke lidt om Rihannas nye samarbejde med Armani, min nye shampoo & balsam, nogle fantastiske Louboutin stiletter - til en fantastisk pris! og lidt om mine fine fine gule sandaler.

Rihanna for Armani Jeans!
Rihanna i den nye kampagne for Armani Underwear
Den vidunderlige Rihanna følger nu i hotte Megan Fox' fodspor og laver kampagne for Armani Jeans og Armani Underwear. Det behøver ikke komme som nogen overraskelse, Armani har ofte brugt lækre celebs (David & Victoria Beckham, Christiano Ronaldo) til at promovere deres eksklusive produkter og som en af tidens hotteste stjerner, er Rihanna et oplagt valg. Jeg er vild med Rihanna, jeg synes hun er kanon dygtig og super lækker. Noget jeg  tilgengæld  ikke er så vild med er Rihannas frisure i den nye kampagne. Kort, affarvet hår - det ser total unaturligt ud (ikke at alt ting behøver være så skide naturligt) men mest af alt klæder det bare ikke den ellers smukke stjerne. HELDIGVIS! Er det bare en paryk fra New York Hair Stylist Steven Klein. Rihanna kan jo bære det meste og hun gør det bestemt ikke dårligt på de rå billeder for kampagnen. Det bliver Armani's efterårs og vinterkampagne pr. 2010/2011 - desuden skal tennisstjerne Rafael Nadal (Ladies - gør jer selv en tjeneste og google Rafael Nadal, han er bestemt ikke dum at se på) stå for den mandelige del af Armani Underwerar kampagnen. Du kan se flere billeder fra kampagnen her.

Ny Balsam & Shampoo fra Wella 
Jeg har investeret i et par nye søde sager eller tre på det sidste, ny blazer, ny pink sportsBH samt ny fin essie neglelak. Alligevel synes jeg bare ikke, at jeg kunne være bekendt, at snyde jer for min helt igennem fantastisk opdagelse her! 
Wella har lanceret en ny pro-serie "Wella Pro Series Care - Inspired by stylists, developed with experts" - og det lyder jo umiddelbart rimelig fornuft - OG DET ER DET FAKTISK OGSÅ! Mit hår er rimlig langt og bliver udsat for krøllejern, glattejern og føntørrer på en daglig basis - så jeg skal have shampoo og balsam som virkelig gør noget for mit hår! Samtidigt er jeg altså en (forholdsvis) fattig studerende og har ikke råd til luksuriøse plejeprodukter som jeg havde i mit friår, sidste år. Jeg har måttet finde et budgetvenligt alternativ til Paul Mitchells skønne produkter,  L'Oreals prof serie osv. Tro mig, det har ikke været nogen dans på roser, men nu er det her endelig! Wellas nye produkter at nemme at indarbejde i håret og jeg mærker en tydelig forskel og effekt :) Desuden kan jeg også se en forskel, og det gør mig glad! Før har jeg virkelig døjet med tydeligt totalt udtørret spidser og det ser jeg ikke mere :) So thumbs up herfra til Wellas nye serie, som desuden er på tilbud flere steder :) Læs mere om Wellas nye serie her. Inden jeg slutter mit lille shampoo & balsam afsnit, vil jeg lige advare mod Franck Provosts balsam - jeg har ikke stiftet bekendtskab med shampoo fra mærket, men min gode veninde fortæller mig, at den er lige så ringe. Jeg mener helt seriøst, at Franck Provosts balsam har gjort mere skade end gavn i mit hår - det udtørrer det fuldstændigt! Øv for en fuser! 

Smukke Røde Stiletter fra Mr. Louboutin eller hvad?
ØV! Jeg havde fundet disse smukke fine Louboutins stiletter via en annonce på facebook - og havde glædet mig til at få penge på kontoen igen, så jeg kunne bestille et par. Prisen var næsten for god til at være sand, 1060 kr. (det er en tredjedel af hvad Louboutins normalt koster!) - det viste sig desværre at være tilfældet - det var for godt til at være sandt. Jeg har siden fundet ud af, at hjemmesiden moteshop.com er et firma i Kina som sælger kopier :( Og ud fra anmeldelserne af Moteshop på trustpilot.com, kan jeg konkludere, at det bestemt ikke er et firma jeg har lyst til at handle med - først og fremmest fordi de sælger fake varer under Louboutins navn - det er da vis total ulovligt? Desuden kan tidligere kunder hos Moteshop oplyse, at de trækker flere penge på ens kort end lovet og det er desuden ikke altid man overhovedet får sine varer - og som alle kopier, smukke eller ej, er kvaliteten elending. Som sagt annoncerer Moteshop på facebook, men fald ikke i fælden - det er ikke bare ældre modeller, lagersalg eller andet prisvenligt - nej det er simpelthen svindel og humbuk - derfor: Fraråder jeg al handlen med Moteshop. I kan læse anmeldelserne af Moteshop her.

Lidt solskin inden efteråret
Sommerens musthave for mig, var disse gule sandaler fra Bianco Footwear. Sandalerne er helt flade og hedder "Verona Sandal" det er en Bianco klassiker, så at sige. Verona Sandalen kører på 3. sommer efterhånden og kommer i nye farver hvert år :) Jeg er også den heldige ejer at disse sandaler i brune :) Sandalerne er af skind og er derfor skønne at have på. Jeg elsker looket, det er så boheme, og det synes jeg jo er super fint! Desuden er jeg vild med farven! Jeg elsker den lyse karrygul - den er SÅ flot og var en absolut sommer musthave! Ligeledes går den igen til efteråret. Brug karrygul sammen med mørkeblå, det ser skide godt ud! ...Desuden var jeg jo faktisk NØDT til at eje sandalerne her, jeg skulle jo have noget som matchede mit fine gule tørklæde (som I kan se overst i indlægget her ;))

Jeg har besluttet mig for at droppe posten "Fashion Icon" - jeg håber ikke der er nogen som går ned på dette ;) 

Pyh, dette indlæg var længe undervejs - skolen tager alt min tid! Men jeg skal prøve at gøre det bedre i fremtiden! Indtil vi ses igen lovers, have fun :) 

5 kommentarer:

  1. Hej!
    Det er da vildt med de loubtins! Er du sikker på at de ikke er fra Usa? For så skal vi jo lægge skat og told til prisen, og så er de pludselig ikke billige mere :(

    SvarSlet
  2. Jeg er nød til lige at komme med en kraftig advarsel om hjemmesider der sælger billige mærkevare sko af den kaliber som fx Christian Louboutin. Det er stort set altid sammen kopi-produkter fra kina eller andre steder i østen!

    Tag bare hjemmesiden hvor du har fundet de fine Louboutin sko, og se hvem der har registreret domænet:

    http://www.whois.net/whois/moteshop.com

    Det er i hvert fald ikke nogen der ønsker at blive fundet. Ser enda lidt kinesisk ud...

    Hvis du stadig er i tvivl, så prøv at google det eksakte navn på skoen i shoppen "Christian Louboutin Decollete Red Suede". Og se hvor mange forskellige butikker der dukker op. Varierende priser, men ser alle sammen lidt skumle ud. Det er sikkert nogle få der står bag alle siderne, så de er ligeglade med om nogen af siderne bliver lukket ned. En enkelt her indrømmer direkte de sælger kopier:

    http://www.replica-louboutin.com/shoes/replica-christian-louboutin-decollete-red-suede-158.html

    Har set lignende kopivarer. Nogen ser lidt billigere ud, andre ligner næsten 100% originalen. De går enda så vidt at nogen også kopirer skoæsken og de støv-poser skoene ligger i. Men det er altså ikke den ægte vare :-(

    SvarSlet
  3. Hej Ana og Azra - Når jeg forsøger at bestille et par kommer der ikke told osv. oveni, ej heller porto. Men når jeg søger på firmaets adresse er den godt nok i USA? Så jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed.

    - Johnny: Jeg håber meget, at det er ægte varer de sælger, men jeg har ikke prøvet at bestille der, så jeg vil ikke kunne sige det med sikkerhed. Hjemmesiden fandt jeg gennem en reklame på facebook. Mvh Lise

    SvarSlet
  4. Jeg er næsten absolut sikker på at det IKKE er ægte varer. Lidt mere research...

    Trust pilot er et godt sted at tjekke netbutikker!

    http://www.trustpilot.com/review/www.moteshop.com

    Så vidt jeg kan se klager alle over at det ikke er ægte varer.

    SvarSlet
  5. Hej Johnny, du har vis desværre ret - se redigerede udgave af indlægget nu. Mvh Lise

    SvarSlet