tirsdag den 27. december 2011

Happy Holidays

Min smukke søster og jeg, 1. juledag - se billeder længere nede
Hej søde læsere! Glædelig jul og godt nytår! Jeg håber I har nydt julen, ligesom jeg! Jeg har i sandhed haft nogle helt fantastiske dage, siden jeg sidst bloggede til jer :) ...eller det var jo egentlig min søde søster, Ida, der bloggede til jer, den 22/12 ;) Men nu er jeg i hvert fald tilbage med lidt blognews :)

Som altid, skal vi lige omkring et par af mine sko (støvler) og herefter, vil jeg gerne vise jer min nytårskjole! Som jeg viiiirkelig glæder mig til at få på! Generelt glæder jeg mig til nytårsaften! Jeg får en flok dejlige damer på besøg. Vi skal vis selv stå for maden, hvilket naturligvis gør mig lidt nervøs og stresset - jeg satser på det nok skal gå (og overlader alt ansvar til dig Janie...)
Der bliver forresten ikke noget 'dagens outfit' i dag, tilgengæld får I lov at se mit første juledags-outfit... 

Nå, lad os se på mine støvler. Dagens støvler (er ligesom de 4 forrige par) fra Bianco Footwear. De er faktisk ret gamle, seks år tror jeg! De er super lækre! De er af sort ruskind og med fint hvidt foer :) Men seks år er ikke helt uden slid, og selv om jeg elsker støvlerne her og stadig glædelig hopper i dem, så holder de nok ikke seks år mere - den tid den sorg. Indtil videre vil jeg i hvert fald stadig bruge dem, gerne sammen med stramme jeans og en oversize strik, eller med søde kjoler og fine strømpebukser.
BONUS INFO: Bianco Footwear (hele kæden) har startet udsalg og kører 2 for 1-udsalg! Du kan altså finde dig to par lækre sko eller støvler og nøjes med at betale for det dyreste par - det er da ikke så dumt :) psst... Man må også gerne blande ét par herre- og ét par damesko (hvis man da virkelig ikke kan finde to par til sig selv???!!!) - mine fine støvler her, kan du nok ikke finde i Bianco-butikkerne mere...


Min nytårskjole 2011/2012:
Min nytårskjole - fra Jones & Jones hos www.nelly.com
And now, my dear readers... Nu skal I se min smukke smukke nytårskjole! Jeg har det sådan, at jeg er NØDT til at have ny kjole til første juledag (første juledag er årets største gå-i-byen-dag/aften/nat i min kære hjemby Hjørring) og nytårsaften. Kjolen til første juledag får I lov at se lidt længere nede. Kjolen til nytårsaften kan I se lige her! Min smukke nytårskjole er fra Jones & Jones og er bestilt hos nelly.com - jeg synes forresten, at Nelly har ret mange flotte kjoler lige for tiden, jeg har ellers tidligere været reeeet skeptisk overfor Nelly kontra Asos, men jeg må nok indrømme; at jeg synes virkelig de er kommet efter det, de har vildt mange flotte festkjoler lige pt.! ...Så min kjole blev fra Nelly i år. Det blev sådan et lidt budget-tvunget valg, men jeg er faktisk blevet mere end tilfreds med resultatet - på trods af jeg så mig nødsaget til at fravælge kjolen til 3000 kr. i år :( ... I stedet blev det kjolen her fra Jones & Jones til den overkommelige pris af 579 kr. - og jeg må indrømme; at jeg synes egentlig den er helt perfekt. Jeg skal have den på sammen med mine fine sølvglimmer stiletter, smukke sølvøreringe og en god kulør! (hej solarie...)   

1. Juledag 
Et af årets bedste byture... I får forresten både min søsters og mit outfit.
25/12-11:

Ida: Sølv blazer: H&M / Sort kjole: H&M / Strømpebukser: H&M / Øreringe: Gina Tricot / Stor pumaring i sølv: Glitter / Sorte ballerinaer med plateau: Shoebiz (beklager I ikke rigtig kan se dem). 
Lise: Sort blazer: MbyM / Hvid/creme kjole: Asos / Fletbælte i sølv: Solo Concept / Øreringe: D&G (beklager de ikke rigtig er til at se) / Sølvring: Kranz & Ziegler / Sølv armbånd: Aagaard / Sølv stiletter: Bianco Footwear (beklager de ikke er til at se)

Inden jeg smutter for denne gang, vil jeg lige dele dette fantastiske link med jer - det er min artikel om Gardenia Copenhagen som I kan finde på www.jegelskermode.dk - Hvis du ikke allerede kender Gardenia, så er det altså virkelig et bekendtskab, som er værd at stife. Direkte link til artiklen her.

Blog to you later søde læsere, nyd juledagene...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar