søndag den 22. januar 2012

Snemænd i Hjørring

Snemænd i Hjørring - lørdag d. 21. februar 2012
Hello my lovely's. Endnu engang vil jeg gerne starte med at undskylde for mit fravær, siden i tirsdags. Jeg har haft masser at se til, hjemme i min hjemby Hjørring, hvor jeg har tilbragt ugen. Nu er jeg tilgengæld på vej tilbage til Århus, for at fejre smukke Katrine Lærkes fødselsdag. 

Jeg håber I har haft en dejlig weekend? Det har jeg i hvert fald. Fredag besøgte jeg min farmor, shoppede med min mor og søster og så tog jeg op til min vidunderlige kusine Christina, som lavede fantastisk mad til os! Efter lækker lækker mad, tøjkrise og en god gang sludder om alt mellem himmel og jord (og andre vigtige emner) drog vi mod Hjørring city, for at se lidt på nattelivet. Jeg må nok indrømme, mine forventninger til Hjørring var ikke høje, ikke desto mindre blev det den bedste bytur jeg har haft i lang tid! Hjørring ved jo hvordan man fester ;)!!! Jeg tilbragte natten i ualmindeligt godt selskab - DEJLIGT! Lørdag havde jeg tilgengæld lidt ondt af mig selv, mit hovede gjorde faktisk rigtig ondt og kvalmen blev bare ved med at melde sig! Men jeg tog mig sammen og var moral support da min lillebror skulle skrabe sne udenfor. Lørdag stod jeg nemlig op til det smukkeste snebeklædte landskab i Hjørring (sådan er det jo at komme nord på!). Det blev da også til en lille familie af snemænd midt på vejen, som forhindrede vores gæsters parkeringsmuligheder lørdag aften, hvor min far holdt fødselsdag. Det har jeg naturligvis foreviget på billeder, som I skal få lov at se længere nede :) 
... Det var vis min weekend :) Jeg glæder mig allerede til den næste! 

Det bliver bare lidt kort om mine støvler i dag, samt billederne af de fine snemænd som mine søskende og jeg fik kreeret i går.

Dagens små støvletter er fra Graceland og er mega gamle! Jeg købte dem på studietur til Flensborg på mit 1. år på Handelsskolen. Så det må være 6 år siden? 
Støvlerne er godt brugt efterhånden men jeg elsker dem bare! Jeg synes de er så fine og sådan lidt edgy uden at være crazy. Jeg havde dem faktisk på den anden dag (12/01-12) - sammen med sorte strømpebukser, stramme shorts, tanktop og sort blazer (I kan jo bare klikke jer ind og se billederne fra indlægget Ha' en dejlig aften). Jeg bruger også støvletterne her til fest, sammen med en babydoll kjole og gerne sammen med sorte små handsker - Det giver et pyntet men festligt look med lidt kant. Det må jeg snart gøre igen... Generelt kan jeg godt lide stiletter (og sko generelt) med lidt skaft på, det giver altså bare de fleste outfits et pift. 

I kan forresten glæde jer til på onsdag. Jeg har nemlig for nyligt skrevet en artikel om lyserøde sko 2012, som bliver udgivet på jegelskermode.dk 25. januar. Der er virkelig ikke noget bedre end lyserøde sko, til at løfte humøret på sådan en grå dag som i dag.

Jeg smutter igen søde læsere - jeg vil dog efterlade jer med de fine billeder af snemændene som mine skønne søskende og jeg byggede i går :) 
Xoxo....

3 fine snemænd i ulvegravene i Hjørring
Lillesøs Ida i fuld gang med at tegne mund på snemændene, med lancôme læbestift (av mit makeup-hjerte!)
Lillebror Kris skovler sne. Det er dog ikke så hårdt når man har 2 søde søstre til moral support
Mrs. Snemand
Baby Snemand
Hr. Snemand

Ingen kommentarer:

Send en kommentar