tirsdag den 22. november 2011

Klipklappere, Knausgaard og Klougart

Min skønne søster og jeg er ude og mærke det kolde vand fra vandfaldet! Tyrkiet 2011
Jesus christ! Tænk man stod tidligt op for det her pladder. Hvis jeg ikke har fået nævnt det for jer før, så lad mig lige udtrykke min dybeste foragt for Karl Ove Knausgaard - nu har jeg kun læst 1. bind af hans "Min Kamp" - og lad mig bare sige det sådan her: Jeg er ikke imponeret. Men trods af mit ellers meget skarpe standpunkt, ja så er det Knausgaard vi arbejder med i Litteraturhistorisk Periode (igen!) i dag! Øøøøøøøøøøv.... Og mig der ellers godt kunne lide min underviser i det her fag. Jeg bryder mig slet ikke de her selvhøjtidelige, selvfremstillende realityforfattere - Hvis du vil være realitystjerne så join Paradise Hotel, den var også til dig Josefine Klougart. 

Men altså nok om det, Josefine Klougart vender jeg tilbage til lige om lidt. Først skal I lige høre om mine sko :) De er godt nok ikke så spændende, dem jeg når til denne gang, men traditionen tro - Ja, så skal I da høre om ALLE mine sko! Sidst nåede vi omkring mit 15. par lyserøde/pinke sko - Så nu vender vi snuden mod de sorte igen :) Sidst jeg var omkring mine sorte sko, talte de 25 par, men nu har de faktisk sneget sig op på 31 par. 
Dagens sko er bare et par helt plain (kedelige) sorte klipklappere som jeg købte i Bianco, i sommers inden jeg skulle til Tyrkiet med min dejlige familie. De er fine nok at have på, som klipklappere nu engang er (ikke noget specielt)? - men pointen er vel også bare, at de skal være nemme at hoppe i, og det er de jo :) Og så tåler de vand ;) 
Tja, jeg synes jo bare ikke sorte klipklappere er til at undvære, når jeg skal på stranden eller til poolen - men det er nu også det eneste formål de får lov at tjene. Jeg vil gerne lige understrege igen: Klipklappere kan ikke erstatte sandaler!

20 hurtige til Josefine Klougart i Eurowoman, november 2011
Inden jeg slutter, vil jeg lige komme med en lille opsang/sviner til Eurowomans chefredaktør Anne Lose. 
Jeg kan faktisk ret godt lide Eurowoman - og synes det er et super modemagasin - og med stor fed streg under mode! og fra mode går vi til stil - Om Eurowoman siger forlaget Egmont selv: Eurowoman er det eksklusive mode- og livsstilsmagasin for kvinder. Moden er stilskabende, fremsynet, inspirerende og samtidig tilgængelig. Fokus på stil i denne sætning! DERFOR FORSTÅR JEG IKKE hvorfor et modemagasin vælger, at bringe et mindre interview, med en kulturperson som finder stil uinteressant. Jeg taler naturligvis om forfatter Josefine Klougart - som jeg bestemt ikke er fan af! Jeg har selv for nyligt gennem mit studie (og frivillig tvang) læst hendes debutroman "Stigninger og Fald" - og jeg kan med sikkerhed sige, at Josefine Klougart og jeg bestemt ikke deler forestilling om, hvad der er interessant! For sjældent har jeg da læst noget så langtrukket og uinteressant som "Stigninger og Fald" - der er nogle timer af mit liv jeg aldrig får tilbage igen! Bogen handler om naturen på Mols - thats it - det er præcist lige så kedeligt som det lyder. Samtidigt formår hun lige at udstille sin egen mor meget sørgeligt - helt ærligt, så mener jeg Josefine Klougart har nogle seriøse problemer, som hun burde søge hjælp til. Magen til desperat, selvfremstillende forfatter skal man lede længe efter! Dog vil jeg lige sige, at jeg kan da godt se, at hun kan noget med ord, og det synes jeg også hun skal have ros for - jeg holder nu altså bare stadig på, at en roman skal have en handling! COME ON!
Så jeg vil da bare lige gerne kommentere på Josefine Klougarts udtalelse "Stil er: Uinteressant" - Josefine Klougart, jeg synes du er uinteressant. 
Og Anne Lose, Hvordan kan du, som seriøst chefredaktør, finde på at bringe så elendig en udtalelse i dit ellers udmærket magasin. Hvis det var mig, havde jeg kasseret det lille interview på stedet. 

Det blev vis et lidt negativt indlæg, det er jeg ked af, det er aldrig min mening! Så hav en rigtig dejlig dag :)
XoXo

Not ok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar